Fællesdel værdier findes i uddannelsessystemet som videregives til de

Fællesdel

 

1a.

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

Figur 1 viser forholdet mellem
længden af uddannelse og holdningen om indvandrere i Danmark gavner landet.

Man kan aflæse formlen for den
lineære funktion som er y=2,75x-2,94. Der kan altså forklares en sammenhæng. Når
længden af uddannelse vokser med 1 år, vil andelen af holdningen om at indvandrere
gavner Danmark stige med 2,75 procent. Det vil sige, at jo højere uddannelse man
har desto mere enig er man om, at indvandrere gør Danmark til et bedre sted. Aflæser
man R2 som er på 0,62, betyder det, at 62% af variationen kan
forklares af længden af uddannelsen, og at de sidste 38% må forklares af andre
faktorer. Man kan se på figuren, at mange blandt de adspurgte med mange års uddannelse
mener, at indvandrere gør Danmarks til et bedre sted.

En mulig forklaring er, at
demokratiske værdier findes i uddannelsessystemet som videregives til de
studerende. Uddannelsessystemet socialiserer de studerende til at accepterer at
folk er forskellige, og afvise fremmedfrygt.1

 

1b

Tabel 1 og tabel 2 viser danskernes holdning
til, hvem der bør stå for børnepasningen i Danmark, og hvem der bør betale
udgifterne til pasning af børn under skoldealderen opdelt i køn. Tabellerne er
i absolutte tal, hvor jeg har omregnet til procentvisandel.

 Tabel 1: P
værdi = 0,21 – Danskernes holdning til, hvem der bør betale udgifterne for
børnepasning af børn under skolealderen.

?

 

 

 

Tabel 2: P-værdi =
0,02 – Danskernes holdning til, hvem der bør stå for børnepasningen i Danmark.

I tabel 1 kan man se, at både mænd og kvinder er meget enige
i at det skal være familien der skal betale for udgifterne. P-værdien er 0,21,
hvilket indikerer, at der ikke er en sammenhæng mellem danskernes holdning til
hvem der bør betale udgifterne til børnepasning af børn under skolealderen og
køn. Observationerne er derfor ikke afhængige af hinanden, da signifikant
niveauet er over 0,05. I tabel 2 ses det at P værdien er under 0,05 og dermed
kan man samtidig konkludere at der er en sammenhæng mellem hvem der bør stå for
børnepasningen og køn. Størstedelen af mænd og kvinder er enige om, at de offentlige
institutioner bør stå for børnepasningen. Det vil altså sige at, at det er den
sekundære socialisering der bliver taget i brug, da det er den socialisering børnene
processer væk fra familien. Man kan dog se, at mændene er mere åbne for, at
familiemedlemmer og private udbydere kan stå for børnepasningen, hvor er det
den primære socialisering børnene havner i, da det nu er den socialisering der
foregår i familien. Hvis man kigger på tabellen overordnet set mener et stort
flertal, at børnene skal passes i offentlige institutioner. Det vil sige, at en
stor del af de adspurgte ønsker at børnene skal være i den sekundære
socialisering. Kun 13% mener, at børnepasningen skal udføres af
familiemedlemmer – altså den primære socialisering, og 15% mener, at
børnepasningen skal udføres af private udbydere af børnepasningen.

 

Delopgave A:
Kulturmøder i Danmark

2.

Figur 1

Figur 1 viser fertilitet for etniske danskere og indvandre fra
perioden mellem 1993-2013. Hvis man kigger på indvandrere fra ikke-vestlige
lande, kan man se, at fertiliteten er faldet markant fra 1993 til 2003. Fertiliteten
fra indvandrere fra vestlige lande ligger stabilt gennem hele perioden, og har
ikke rykket sig forfærdeligt meget. Fra 2005 har den ligget nogenlunde lige
under indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens den lå under med ca. det
dobbelte i 1993. Alt i alt er indvandrere fra ikke-vestlige lande fertilitet er
faldet rigtig meget, og er nu på samme bølgelængde med dem med Dansk oprindelse
og indvandrere fra vestlige lande.

Figur 2

Figur 2 viser 0-5 årige i daginstitutioner. Børn af etniske
danskere, børn af indvandrere fra ikke vestlige lande og børn af efterkommere
fra ikke-vestlige lande. Her kan man se, at den pind der repræsenterer dem med
Dansk oprindelse er højst fra 0-2 år som er i daginstitutioner. I alle tre
aldre dominerer andel af børnene af forældre af dansk oprindelse. I de næste
tre aldre, er der flere børn af etnisk danskere og børn af indvandrere fra ikke
vestlige lande som er i daginstitutioner. En forklaring på, at man ser at børn
af forældre med dansk oprindelse dominere fra 0 til 2 år, kan være fordi de
ikke rigtig har andre kulture at tage sig til. Dermed er den primære
socialisering ikke nær så vigtig. Hos børn af etnisk danskere og børn af
indvandrere fra ikke vestlige lande er der to kulturer der skal smelte sammen
til en. Derfor venter med at sætte sine børn på daginstitutioner. Man fokuser
altså på den primære socialisering, hvor børn bliver passet hjemme. Her fokuser
man på, at børnene skal knytte sig til sine forældre og måske lære kulturen fra
rødderne, før man bliver sat ind i den danske kultur og i den sekundære socialisering
på daginstitutionerne.

 

Figur 3 og 4

Figur 3 og 4 viser
karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver for drenge og piger. Her
ses det, at børn af forældre med Dansk oprindelse og børn af efterkommere,
vestlige lande suverænt ligger højst på et karaktergennemsnit mellem 6.5 og 7. Man
kan se, at det er indvandrere fra ikke-vestlige lande og efterkommere fra
ikke-vestlige lande som klarer sig dårligst. Grunden til, at indvandrere fra
ikke-vestlige lande, og efterkommere fra ikke-vestlige lande klarer sig
dårligere, kan skyldes den kulturelle kapital som børn af indvandrere fra
ikke-vestlige lande ikke får i samme grad som etniske danskere og efterkommere
fra vestlige lande får. Det skyldes, at indvandrere fra ikke-vestlige lande
ikke er uddannet, eller ikke er i arbejde. På den måde kan det være svært at få
hjælp hjemmefra. Dog kan man se at der både hos dreng og piger sker en positiv
udvikling hos indvandrere fra ikke-vestlige lande, og efterkommere fra
ikke-vestlige lande.

Tabel 1

                                    22 mænd                                                  22
årige kvinder

 

Etniske danske

Indvandrere

Efterkommere

Etniske danske

Indvandrere

efterkommere

Grundskole

0,03%

2,56%

0,11%

0,08%

1,14%

0,10%

Gymnasiale
uddannelser

3,47%

5,41%

3,22%

2,50%

3,69%

1,53%

Erhversfaglige
uddannelser

24,24%

19,70%

18,97%

13,83%

13,35%

10,99%

Korte videregående
uddannelser

10,04%

12,63%

14,02%

7,06%

7,53%

7,93%

Mellem lange
videregående uddannelser

18,92%

21,80%

26,32%

34,06%

29,55%

39,20%

Bachelor
uddannelser

40,47%

30,23%

31,15%

39,89%

35,51%

31,26%

Lange videregående
uddannelser

2,80%

7,67%

6,21%

2,56%

9,23%

8,99%

 

Tabel 1 viser 22
årige der er i gang med forskellige uddannelser.

Hvis man kigger dem der kun har færdiggjort grundskolen, ser
vi at kun 0,03% af etnisk danske mænd i 22 års alderen der kun har gennemført grundskolen,
og at kun 0,11% af efterkommere kun har gennemført grundskolen. Ser man på
indvandrere dominerer både drenge og piger på 22 år, med henholdsvis 2,56% og
1,14%. Det kan skyldes at har en helt anden uddannelsestradition. Har spiller
forældrenes rolle ind, hvor man ser manglende støtte til børnene, hvilket ender
ud i, at børnene bliver potentielle kontanthjælpsmodtagere. Noget
bemærkelsesværdigt er dog, at en stor del af indvandrerne og efterkommerne er i
gang med lange videregående uddannelser, mens danskerne halter markant efter. Det
er også noget der sker igennem den primære socialisering, da forældrene opfordrer
deres børn til at kæmpe endnu hårdere med lektierne, og dermed bryder den
sociale arv. Når forældrene gennem den primære socialisering giver børnene
noget kulturel kapital – her tænkes der på, at hjælpe dem med lektier, eller
bakke dem om op uddannelse, så vil flere også bryde den sociale arv som nævnt
før.

Diskussion

Martin Henriksen pointerer i debatten, at man som
indvandrer/flygtninge skal opføre sig ordentligt, begynde på en uddannelse, og
tage de danske traditioner og tage den danske kultur til sig. Da han bliver
adspurgt af Zenia om en uddybelse, siger Henriksen at “Vi i Danmark har nogle
højtider man skal være med til at markere.” Så alt i alt mener Martin Henriksen
og Inger Støjbjerg, at den store indstrømning af indvandre er med til at sætte
de danske værdier under pres. Den store forskel mellem Martin Henriksen, Inger
Støjbjerg og Zenia Stampe er, at de henholdsvis repræsenterer to vidt
forskellige ideologier. Martin Henriksen tænker meget konservativt, hvor han
fokuser meget på, at det vigtigt at holde fast i de danske traditioner, og
mener det er nødvendigt, at man som indvandrer markerer danske højtide. Det
stemmer i hvert fald overens med den konservative ideologi, hvor man fokuser på
at bevare samfundet, og at man altid skal have frygt for store
samfundsomvæltninger da man kan smide traditioner og værdier væk, som er med
til at holde samfundet sammen. Omvendt har vi Zenia Stampe som har en mere
socialliberalistisk holdning, hvor man mener at staten skal gribe ind og hjælpe
de svageste. Mennesket har altså brug for hinanden og brug for hjælp, og det er
derfor Zenia Stampe mener at indvandrere og Danskere har meget tilfældes.

Indvandrere er kun en trussel mod de danske værdier når de bliver isoleret fra
samfundet, og der så bliver dannet parallelsamfund og ghettoer. Der har assimilationen
slået fejl, og der kan man pege på en forkert fordelingspolitik frem for at sige
at integrationen kikser. Hvis der bliver opbygget boligkomplekser hvor indvandrere
og danskere lever side om side, hvor lægens datter og kontanthjælpsmodtagerens
datter går i klasse sammen vil det fremme integrationen, da man vil tage den
danske kultur til sig, fordi man er omgivet danskere. Martin Henriksen er ret
i, at der findes ghettoer hvor der blevet skabt parallel samfund, hvor de lever
efter deres egne regler. I de parallel samfund er der skabt kulturelle mønstre
som nogle gange går i mod dansk lovgivning, og parallel samfund er gode eksempler
på at integrationen kikser. Tesfaye udtaler til sidst i debatten, at det netop
er diskussioner som disse som er skyld i at integrationen kikser. Han kan tildeles
have ret, for lige meget hvad så vil der være vidt forskellige syn på hvad
dansk kultur er. Det er meget svært at sige om indvandringen truer den danske
kultur, da man kan vælge at se det fra flere perspektiver. Nogle vil mene, at
de indvandrere der kommer til Danmark kun er interesseret i at indføre deres
egen kultur, mens andre integreres meget hurtigt, og får de danske værdier ind
under huden. Hvis man nu er åben for at tage i mod indvandre, kan man vende
integrationen til noget positivt. Man kan se flere og flere der bryder den
sociale arv, og flere vil kunne på den måde forstærke Danmark.

 

Jeg synes delopgaverne
var svære. Må jeg aflevere igen, når du har rettet? J

1
https://videnskab.dk/politologisk-arbog-2016/hvorfor-er-hojtuddannede-mere-positive-over-indvandring